Vinteren bæres ind

Ro, ro så havet skummer
Snart det fryser
Som mit hjerte

Fulgt af sorte fugle
Ravnens vingeslag
Srejfer min sjæl

Når vinteren bæres ind
Og fuglestemmerne daler
Trindt om land skovene kalder
Solhvervet kommer og dagens det sidste lys
Den mørke stund, støder mig i grund

Finder ej mod frosten mer et læ
Ved mørkets frembrud synker jeg i knæ
Isen dækker det golde hav
Frosten knuger sjælen i grav