[Tekst til "Æteren" ft. MØ & Vera]
[Vers 1: Artigeardit]
Fanger mig selv i vær lidt ekstra forsigtig
Ikk' at ku' ende en sætning, glemme gud den almægtige
Glemme det at være menneskelig, glemme at føle mig heldig
Holde ting hemmeligt og ikke ku' læse en stemning, men
Fanger mig selv i at vide at vi så forskellige
Og skubbe ting under tæppet, og håbe på der går væk i
Kender ikk' det halve, ikk' det kvarte, der ikk' tid nok
Jeg håber bare ikk' at det blevet ødelagt, men
[Omkvæd: MØ & Artigeardit]
Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig
For du kender mig som ingen andre kender mig
Der røg over byen og i kælderen
Og måske i mit hjerte og i æteren
Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk
På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk
[Vers 2: Artigeardit]
Fanger mig selv i at tag valg jeg ikk' ka' se mig selv i
Ikk' gi' nogen melding, og ødelægge ting der hellig
Ikk' ha' nogen hæmning og bare forsvinde uden at fortælle det
Har aldrig troet jeg var blevet så fuckin' svær at elske
Men heldigvis er jeg i stand til at elske stadig
Jeg håber bare det ender fredligt
Håber faktisk egentlig aldrig at det ender
Nu det ikk' op til os, det i vore herres hænder
[Omkvæd: MØ & Artigeardit]
Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig
For du kender mig som ingen andre kender mig
Der røg over byen og i kælderen
Og måske i mit hjerte og i æteren
Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk
På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk
[Vers 3: Artigeardit]
Si'r
Jeg svæver hvis du ikke holder fast
For alle de vil ha' en del af mig lig'som Told og Skat
Men jeg har ikke noget som helst til overs, for jeg har givet dig det meste
Jeg vil bare ha' du ska' svare når jeg skriver, det, det eneste
Det tilstrækkeligt, alt det andet det havde været skrækkeligt
Der nogen ting man bare ikk' ka' sige nej til
Du spørg' om jeg virkelig behøver det, kaster mig bare for løverne
Si'r de vil mig det godt, men jeg ved ikk' helt om jeg køber den
Ved ikk' helt om det rigtigt, og tror faktisk at det løgn
Det derfor jeg tit fanger mig i at have lukket øjne
Men den her verden ka' være kold, den ka' være kynisk
Lykken den er flygtig, den er mystisk, si'r
[Omkvæd: MØ]
Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig
For du kender mig som ingen andre kender mig
Der røg over byen og i kælderen
Og måske i mit hjerte og i æteren
Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk
På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk
