Æteren

[Tekst til "Æteren" ft. MØ & Vera]

[Vers 1: Artigeardit]

Fanger mig selv i vær lidt ekstra forsigtig

Ikk' at ku' ende en sætning, glemme gud den almægtige

Glemme det at være menneskelig, glemme at føle mig heldig

Holde ting hemmeligt og ikke ku' læse en stemning, men

Fanger mig selv i at vide at vi så forskellige

Og skubbe ting under tæppet, og håbe på der går væk i

Kender ikk' det halve, ikk' det kvarte, der ikk' tid nok

Jeg håber bare ikk' at det blevet ødelagt, men

[Omkvæd: MØ & Artigeardit]

Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig

For du kender mig som ingen andre kender mig

Der røg over byen og i kælderen

Og måske i mit hjerte og i æteren

Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk

På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk

[Vers 2: Artigeardit]

Fanger mig selv i at tag valg jeg ikk' ka' se mig selv i

Ikk' gi' nogen melding, og ødelægge ting der hellig

Ikk' ha' nogen hæmning og bare forsvinde uden at fortælle det

Har aldrig troet jeg var blevet så fuckin' svær at elske

Men heldigvis er jeg i stand til at elske stadig

Jeg håber bare det ender fredligt

Håber faktisk egentlig aldrig at det ender

Nu det ikk' op til os, det i vore herres hænder

[Omkvæd: MØ & Artigeardit]

Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig

For du kender mig som ingen andre kender mig

Der røg over byen og i kælderen

Og måske i mit hjerte og i æteren

Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk

På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk

[Vers 3: Artigeardit]

Si'r

Jeg svæver hvis du ikke holder fast

For alle de vil ha' en del af mig lig'som Told og Skat

Men jeg har ikke noget som helst til overs, for jeg har givet dig det meste

Jeg vil bare ha' du ska' svare når jeg skriver, det, det eneste

Det tilstrækkeligt, alt det andet det havde været skrækkeligt

Der nogen ting man bare ikk' ka' sige nej til

Du spørg' om jeg virkelig behøver det, kaster mig bare for løverne

Si'r de vil mig det godt, men jeg ved ikk' helt om jeg køber den

Ved ikk' helt om det rigtigt, og tror faktisk at det løgn

Det derfor jeg tit fanger mig i at have lukket øjne

Men den her verden ka' være kold, den ka' være kynisk

Lykken den er flygtig, den er mystisk, si'r

[Omkvæd: MØ]

Tag min hånd, der noget jeg ska' fortælle dig

For du kender mig som ingen andre kender mig

Der røg over byen og i kælderen

Og måske i mit hjerte og i æteren

Så vil du holde fast på mig, så jeg ikk' svæver væk

På mine fødder i din have, når mine tårer om til blæk